Praktisk om dåben

 

I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.

 

Dåben foregår som udgangspunkt altid i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste, men det er også muligt at blive døbt andre dage i løbet af ugen, også lørdag. Det er en god idé at henvende sig til Det Fælles Kirkekontor i Hillerød i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med præsten.

 

  • Vær opmærksom på, at der normalt kun er plads til 2 dåbshandlinger under gudstjenesten.
  • 8-14 dage før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.
  • Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
  • Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen.
  • Faddernes navne og adresser skal meddeles kirkekontoret, da de noteres i Kirkebogen.
  • Efter dåben udleveres barnets dåbsattest.

 

Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, kræves det, at I har eller har haft bopæl i sognet eller har særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.

 

Mulige datoer for lørdagsdåb 2024

 

Det er som udgangspunkt altid muligt at få døbt sit barn om søndagen i højmessen kl. 10, men hvis der har været dåb flere søndage i træk, kan vi bede jer om at overveje en lørdagsdåb. Det er muligt at få lørdagsdåb i Blovstrød Kirke på følgende dage:

  • Lørdag d. 10. august
  • Lørdag d. 17. august
  • Lørdag d. 21. september 
  • lørdag d. 19. oktober 
  • Lørdag d. 16. november 
  • Lørdag d. 23. november  

 

Med mindre andet er angivet med NB, så er alle datoer kl. 11.00, og når dette tidspunkt er fyldt findes andre tidspunkter på dagen

Skriv jer i kalenderen

Kontakt Det fælles kirkekontor i Hillerød for at aftale nærmere omkring dåben.

Folkekirken om dåb

Hvis I gerne vil vide mere om dåben, så læs med her.

Godkendte navne

Vejledning om navne fra Familieretshuset.