Sognepræst og svigermor i kirkerummets gravminder

Sognepræst og svigermor i kirkerummets gravminder

Sognepræst og svigermor i kirkerummets gravminder

# Blovstrød inventar

Sognepræst og svigermor i kirkerummets gravminder

I Blovstrød Kirkes gulv findes to gravminder i form af gravsten. Den ældste sten er placeret i koret umiddelbart foran alteret. Indskriften er blevet slidt i årenes løb og er nu vanskelig at tyde. Det fremgår dog klart, at en Margrete har lagt stenen til minde om sin mand, Rasmus, sognepræst i Blovstrød 1658. Efter et stort kildearbejde fra sognets tidligere kirkeværge Jørgen Jessen ved man nu en hel del om gravmindet. Præsten hed Rasmus Hansen og var præst, da Blovstrøds Kirkes prædikestol blev indviet i 1631. Stenen blev lagt af Hansens anden hustru Margrete Flek til minde om hendes afdøde mand og hans første hustru Alhed Heindrichsdatter, der døde i 1657, et år før stenen blev lagt. 

Den anden gravsten ligger under buen til tårnet. Den blev lagt af sognepræst Niels Hansen Møller i 1780 til minde om hans afdøde svigermoder Giertrud Kathrine Fibiger. Efter sin mands død flyttede Giertrud til Blovstrød i 1767. Hendes afdøde mand var en herrnhutorienteret præst og tilhænger af brødremenigheden. Det var en stærk pietistisk missionerende frimenighed, som dannede kredse i Danmark fra 1727.

Sognepræsten Niels Hansen Møller og grevinde Stolberg fra Rungstedgaard var også herrnhutorienteret, og folk flyttede til byen blandt andet for at være tæt på den herrnhutiske præst i Blovstrød. Vi ved til gengæld ikke, hvorfor Niels Hansen Møller valgte at udødeliggøre sin kære svigermor ved at lægge en gravsten i kirken. Årsagen kan man kun gisne om.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Blovstrød Pastorat

Blovstrød kirke

Kærvej 20, Blovstrød,

            3450 Allerød           

Driller hjemmesiden? Så kontakt Louise G. C. Spurlin-Roe på logc@km.dk